I vuggestuen på Gustavsminde skaber vi en varm og tryg ramme, hvor børn og voksne mødes i en atmosfære præget af omsorg, nærvær og glæde. Vores pædagogiske tilgang bygger på kvalitet i relationer og interaktion. Her handler det om at se og forstå det enkelte barn, skabe stærke relationer med nærvær og omsorg samt støtte barnets udvikling gennem positivt samspil og anerkendelse.

Et sted at være og lære
Vi tror på, at vuggestuen både skal være et trygt opholdssted og et sted, hvor barnet føler sig forbundet og som en del af fællesskabet. Her får barnet mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo, omgivet af kærlige voksne og jævnaldrende, som skaber en harmonisk hverdag. Barnet oplever at høre til, blive lyttet til og tage del i en verden, hvor dets nysgerrighed og evner bliver taget alvorligt.

En del af gårdlivet
Vuggestuen er integreret i det pulserende gårdmiljø, hvor børnene kan tage del i hverdagen på gården – altid tilpasset deres udviklingstrin. Små hænder hjælper med at fodre dyrene i stalden, sanser naturen og opdager glæden ved at være tæt på livet på landet. Vi prioriterer sanselighed og kropslig udfoldelse højt, så børnene kan udforske deres omgivelser både ude i naturen og inde i de trygge rammer.

Samarbejde med forældrene
Forældrene spiller en central rolle i vores arbejde. Vi ser jer som de vigtigste eksperter på jeres barn og værdsætter samarbejdet som en ressource til at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling. Vi lytter til jer og inddrager jer som en del af hverdagen i vuggestuen.

Glæde ved livet
Vores mål er, at hvert barn i vuggestuen oplever livet som spændende og fuld af muligheder – og føler, at det mestrer at leve det fuldt ud. Vi skaber rammerne for, at barnet får en barndom fyldt med smil, leg, nysgerrighed og tryghed, og vi glæder os over at være en del af denne helt særlige tid i jeres barns liv.

Vores syn på barnet i vuggestuen
I de seneste 10-15 år har forskning i spædbørns kommunikation og kulturel udviklingspsykologi givet os en dybere forståelse af, hvordan børn udvikler sig. Det viser, at barnet gennem tæt kontakt og samspil med sine omsorgspersoner gradvist bliver en del af det kulturelle fællesskab. Barnets udvikling handler ikke kun om biologi eller tilpasning til omgivelserne, men sker gennem støtte og vejledning fra omsorgsgivere. Disse voksne hjælper barnet – bevidst eller ubevidst – med at lære de færdigheder, det har brug for til at blive en aktiv del af fællesskabet.

Omsorgsgivere har en dobbelt rolle: De giver barnet en tryg base, hvor det kan føle sig fysisk og følelsesmæssigt sikkert, og samtidig fungerer de som vejledere, der støtter barnets kognitive, moralske og personlige udvikling.

Denne måde at se barnet på betyder, at vi som fagpersoner fokuserer på barnets potentialer og muligheder frem for begrænsninger. Dette perspektiv giver et stærkt fundament for samarbejdet med forældrene, som vi ser som afgørende for barnets trivsel og udvikling.